Sådan plusser du

Lær at plusse trin for trin: opstilling, mente og plus med kommatal. Forklaret enkelt med eksempler, så du kan regne selv. Til 4.–10. klasse.

Når vi skal plusse, så handler det om at lægge sammen. Du kan forestille dig, at du har 4 småkager, og så får du 3 småkager mere af din mormor. Så har du nu 4+34+3 småkager, og det giver 7 småkager i alt.

4+3=74+3=7

Plus er altså bare at samle ting i én bunke. Derfor kalder man også plus for at addere, og svaret på et plusstykke kalder vi en sum.

En smart ting ved plus er at det er ligegyldigt, hvilken rækkefølge man plusser tallene i. 4+34+3 giver det samme som 3+43+4. Om du får dine småkager først eller til sidst, så ender du stadig med 7 småkager. Det er ikke alle regnearter der virker sådan, for hvis vi prøver det samme med minus, så giver det ikke det samme.

4−3≠3−44-3 \neq 3-4

Opstilling af plusstykker

Når tallene bliver store, er det ikke altid lige nemt at regne det i hovedet. Så stiller jeg plusstykket op. Jeg bruger den metode, som mange kalder den gammeldags metode, men den virker og der er ingen grund til at fixe noget der virker. Nedenfor kan I se hvordan et færdigregnet plusstykke ser ud.

342+415757\begin{array}{cccc} & 3 & 4 & 2 \cr + & 4 & 1 & 5 \cr \hline & 7 & 5 & 7 \end{array}

Det vigtigste når man stiller op, er at tallene står under hinanden på den rigtige måde. Enerne skal stå under enerne, tierne under tierne og hundrederne under hundrederne. Hvis tallene kommer til at stå skævt, så kommer man til at plusse forkerte tal sammen, og så giver det et forkert svar. Under tallene sætter jeg en streg, og under stregen skriver jeg svaret. Man starter altid helt ude til højre med enerne og bevæger sig derefter mod venstre. Det er altså modsat af den måde vi læser på.

Mente

Nogle gange giver en kolonne mere end 9. Hvis vi for eksempel skal plusse 8 og 5 i ener-kolonnen, så giver det 13. Vi kan ikke skrive 13 på den plads, fordi der kun er plads til ét tal. Derfor skriver vi 3-tallet nede i svaret, og så flytter vi 1-tallet op over den næste kolonne. Det 1-tal kalder vi en mente. Menten skal plusses med, når vi regner den næste kolonne. Jeg plejer at skrive menten lille oppe over tallene, så jeg ikke glemmer den.

11248+175423\begin{array}{cccc} & \scriptstyle 1 & \scriptstyle 1 & \cr & 2 & 4 & 8 \cr + & 1 & 7 & 5 \cr \hline & 4 & 2 & 3 \end{array}

Her giver 8+5=138+5=13, så vi skriver 3 og har 1 i mente. I tier-kolonnen regner vi 4+7+1=124+7+1=12, så vi skriver 2 og har igen 1 i mente. Til sidst regner vi 2+1+1=42+1+1=4. Det er en af de fejl jeg ser allermest, at man glemmer menten, og så bliver svaret 10 eller 100 for lille.

Plus med kommatal

Når vi skal plusse kommatal, så gør vi præcis det samme som før. Den eneste forskel er at kommaerne skal stå lige under hinanden. Hvis kommaerne står under hinanden, så står alle de andre tal nemlig også rigtigt. Hvis det ene tal har flere cifre efter kommaet end det andet, så kan man sætte et 0 ind på den tomme plads. Et eksempel kunne være 12,5+3,2512{,}5 + 3{,}25. Her kan vi skrive 12,512{,}5 som 12,5012{,}50, uden at vi ændrer på tallet, og så er det meget nemmere at overskue.

12,50+3,2515,75\begin{array}{ccccc} & 1 & 2{,} & 5 & 0 \cr + & & 3{,} & 2 & 5 \cr \hline & 1 & 5{,} & 7 & 5 \end{array}

Klar til at prøve selv?

Øv plus på platformen

Læsning giver forståelse, men det er øvelse der sidder fast. På CorMat-platformen får du opgaver i plus, hvor du straks kan se om du har svaret rigtigt, og du kan følge din fremgang undervejs.

Sidder du stadig fast? Få personlig lektiehjælp med Mathias →

Relaterede artikler